Racestandard.

Den standard dommerne dømmer efter

OPRINDELSESLAND
Mexico

ANVENDELSE
Selskabshund

KLASSIFIKATION
FCI Gruppe 9 (Selskabshunde), Sektion 6 (Chihuahueño). Uden brugsprøve.

HISTORIE
Chihuahuaen regnes for at være verdens mindste hunderace, og den bærer navnet på den største provins i Mexico. Det menes, at disse hunde tidligere levede vildt, og at de blev indfanget og tæmmet i den toltekiske civilisation. Gengivelser af en lille dværghund, kaldet "Techichi", som levede i Tula, blev brugt som dekoration på byens arkitektur. Disse små statuer ligner meget den nutidige Chihuahua.

HELHEDSINDTRYK
Hunden har en kompakt kropsform. Af stor betydning er den kendsgerning, at dens skalle er æbleformet, og at den bærer sin moderat lange hale meget højt, enten i en bue eller formet som en halvcirkel, med spidsen pegende mod lænderegionen.

PROPORTIONER
Kropslængden er en smule større end skulderhøjden. Der ønskes dog en næsten kvadratisk bygning, især hos hannerne. For tæver tillades en lidt længere krop at hensyn til eventuel drægtighed.

ADFÆRD OG KARAKTER
Kvik, opmærksom, livlig og meget modig.

HOVED
Skalleparti: Smukt hvælvet æblehoved (et karakteristisk racekendetegn), uden eller med en lille fontanelle.
Stop: Meget udpræget, dybt og bredt, idet panden hvælver sig over næsepartiets basis
Næse: Alle farver er tilladt. Næseryggen moderat kort, pegende en anelse opefter
Næseparti: Kort, set fra siden lige. Bredt ved basis og smallere udefter mod spidsen
Læber: Tørre og godt sluttende.
Kinder: Moderat udviklede og meget tørre.
Tænder, bid: Sakse- eller tangbid. Overbid, underbid eller enhver anden form for fejlagtig stilling at over- eller underkæben skal bedømmes strengt
Øjne: Store og nærmest runde i formen, meget udtryksfulde, ikke udstående, fuldstændig mørke. Lyse øjne er tilladt, men ikke ønsket.
Ører: Store, stående, uden fold. Brede ved basis og gradvis smallere ud mod den let rundede spids. I hvilestilling hælder de udefter til siderne i en vinkel på 450 mod lodret.

HALS
Overlinien er let buet
Længde: Middellang
Form: Kraftigere hos hanner end hos tæver
Hud: Uden løs halshud. Hos den langhårede variant er en halskrave at længere pels særdeles ønskelig.
Krop: Kompakt og velbygget.

OVERLINIE
Vandret.

MANKE
Kun let markeret.

RYG
Kort og fast.

LÆND
Meget muskuløs

KRYDS
Bredt og stærkt, uden hældning

BRYST
Bred og dyb brystkasse, godt hvælvede ribben. Set forfra er den rummelig, men ikke overdrevet. Set fra siden når den ned til albuerne. Ikke tøndeformet.

UNDERLINIE
Dannes af en tydeligt optrukken bug. En slap bug er tilladt, men ikke ønsket.

HALE
Højt ansat og af moderat længde. Den er bred ved roden og bliver gradvis smallere mod spidsen. Haleføringen er et vigtigt, karakteristisk træk for racen: Den bæres enten løftet i en bue eller halvcirkelformet, rundet med spidsen rettet ned mod lænden, hvilket giver kroppen balance. Halens behåring svarer til pelsen på kroppen hos den pågældende pelsvariant. Hos den langhårede variant danner pelsen en fane. I hvilestilling hænger halen ned og danner en let krog

LEMMER
Forpart: Forbenene lige og af god længde. Set forfra danner de en lige linie med albuerne. Set fra siden er de stillet lodret.
Skuldre: Tørre, med let muskulatur. Passende vinkel mellem skulderblad og overarm.
Albuer: Faste, med god tilslutning til kroppen, hvad der sikrer fri bevægelse.
Mellemhånd: Let skråtstillet, stærk og spændstig

BAGPART
Godt muskuløse bagben med lange knogler, lodrette og parallelle, med gode vinkler i hofteled, knæ og haseled, i harmoni med forpartens vinkler.
Haser: Korte, med veludviklet akillessene. Set bagfra er bagbenene stillet lige og lodret.

POTER
Meget små og ovale, med godt adskilte, men ikke spredte tæer (hverken hare- eller kattepoter). Kløerne er særlig godt krummede og moderat lange. Trædepuderne veludviklede og meget elastiske. Ulvekløer skal være fjernet.
(NB! Fjernelse af ulvekløer ikke tilladt i Danmark)

BEVÆGELSE
Bevægelsen er langskridtet og elastisk, energisk og aktiv, med god rækkevidde fortil og godt fraskub fra bagparten. Set bagfra skal bagbenene bevæge sig næsten parallelt, således at bagpoterne træder direkte i forpoternes spor. Med stigende tempo har poterne tendens til at træde gradvis nærmere ind mod bevægelsens midterlinie (single track). Bevægelsen forbliver derved fri og elastisk, uden synlig anstrengelse. Hovedet holdes højt, og ryggen er fast

HUD
Glat og elastisk over hele kroppens overflade.

PELS
Hårlag: Racen har to pelsvarianter.
Korthåret : Pelsen er kort og tætliggende over hele kroppen. Hvis der findes underuld, er pelsen noget længere. Sparsomt hårlag på strube og bug er tilladt. Pelsen er noget længere på hals og hale, kort i ansigt og på ører. Den er glansfuld og har en blød struktur. Hårløse hunde tolereres ikke.
Langhåret: Pelsen skal være fin og silkeagtig, glat eller let bølget. Der ønskes ikke for tæt underuld. Pelsen er længere og danner fjer på ører, hals, bag på forben og bagben, på poter og hale. Hunde med lang, bølgende "pelskjole" som hos Malteser accepteres ikke.
Farve: Alle farver i alle mulige nuancer og kombinationer er tilladt

STØRRELSE
I denne race tages kun vægten i betragtning, ikke højden.
Vægt mellem 500 g og 3 kg. En vægt mellem 1 og 2 kg foretrækkes. Hunde over 3 kg vil blive diskvalificeret.

FEJL
Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.
Smal skalle.
Langt næseparti.
Over- eller underbid.
Mangel på enkelte tænder.
Dobbelt-tænder.
Deformerede kæber.
Øjnene små, dybtliggende eller udstående.
For spidse ører.
Kort hals.
Lang krop.
Krum ryg eller svajryg.
Faldende kryds.
Smalt bryst, fladribbet.
Halen ukorrekt ansat, kort eller snoet.
Korte ben.
Udaddrejede albuer.
For snæver bagstilling.
Patella-luxation (knæledsfejl).

DISKVALIFICERENDE FEJL
Slank, let, langstrakt, hjorteagtig type.
Hængende eller korte ører.
Ekstremt lang krop.
Manglende hale.
Hos den langhårede variant: Hunde med meget lang, fin og (som hos Malteser) bølgende "pelskjole".
Hos den korthårede variant: Hårløse pletter.
Vægt over 3 kg.

BEMÆRK
Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.

Standarden udgivet af FCI 11. MAJ 1998
Oversættelsen godkendt af DKK's Standard Komité
SEPTEMBER 1998

NB! Denne udgave erstatter tidligere standard udsendt af DKK i JULI 1996